Har du fået en anmærkning på dit tag? – så er understrygning med kit måske en løsning!

Et velfungerende tag er en af de vigtigste dele af en bygning. Det beskytter mod vind, vejr og fugt – og sikrer boligens holdbarhed. Alligevel er tagets tilstand ofte overset, indtil skaden er sket. En af de typiske problemer, som mange boligejere støder på, er en anmærkning på taget, ofte i forbindelse med tilstandsrapporten ved salg af huset. Et hyppigt problem i den forbindelse er ødelagt undertag, begyndende nedbrydning af tagkonstruktionen eller mangelfuld understrygning. Men hvad betyder det egentlig – og hvad skal du være opmærksom på?

Hvad er en anmærkning på tag?

En anmærkning på tag i en tilstandsrapport dækker over fejl eller mangler, som en byggesagkyndig har fundet. Det kan være alt fra løse tagsten og slidte tagrender til mere alvorlige forhold som manglende tæthed eller svigt i konstruktionen. En af de hyppigste årsager til en anmærkning er ødelagt undertag eller huller mellem tagstenene.

Hvad er understrygning – og hvorfor er det vigtigt?

Måske har du hørt om understrygningr. Den velkendte og gammeldags metode til udførelse af en understrygning er et lag mørtel, som påføres undersiden af tegl- eller betontagsten, typisk indefra på tagets inderside. Formålet er at sikre, at taget er vindtæt og vandtæt – og ikke mindst at forhindre fygesne, regn eller smådyr i at trænge ind under tagstenene. Problemet med den gammeldags metode til understrygning er at mørtlen med tiden revner og falder ned. Når understrygningen ikke længere er tæt, kan fugt trænge ind i tagkonstruktionen, hvilket med tiden kan føre til råd, svamp og skader på træværket. Derfor bliver mangelfuld eller defekt understrygning ofte nævnt som en anmærkning på taget i tilstandsrapporten. Der er dog sket meget med udviklingen af understrygning siden. I mere end 30 år er kit blevet anvendt med stor succes. Kit er modsat mørtel en elastisk oliebaseret masse, der binder sig til tagstenene og forbliver fleksibel. Derfor revner den ikke med tiden og falder ned.

Du kan læse mere om understrygning med kit via dette link: Understrygning

Hvad betyder en anmærkning på understrygning for dig?

Hvis du overvejer at sælge dit hus og får en anmærkning på taget, kan det påvirke både boligens værdi og salgsproces. Købere ser kritisk på tilstandsrapporten, og større anmærkninger kan føre til krav om nedslag i prisen eller behov for udbedringer, før salget kan gennemføres.

Også som nuværende boligejer bør du tage sådanne anmærkninger alvorligt. Ignoreres problemet, kan det medføre betydelige følgeskader på længere sigt – skader, der ofte er langt dyrere at reparere end det ville være at udbedre det med en ny understrygning i tide.

Hvad bør du gøre?

Det første skridt er at få taget undersøgt af en fagperson. De kan vurdere, hvad årsagen til anmærkningen er, og hvordan den kan udbedres. Vi har i Esbjerg Fugeteknik mere end 30 års erfaring i besigtigelse af tage og kan vurdere, om det er nødvendigt med reparation eller udskiftning. I nogle tilfælde kan hele taget trænge til udskiftning, men ofte kan en ny understrygning eller overstrygning løse problemet.

Overvej også at få lavet en forebyggende gennemgang af dit tag, særligt hvis det er mere end 20-30 år gammelt. En mindre reparation i dag kan spare dig for store udgifter i fremtiden – og ikke mindst undgå anmærkninger, hvis du senere skal sælge. Ønsker du en gratis og uforpligtende besigtigelse af dit tag, så kontakt os via kontaktformularen eller ring på: 40516066

Send os en besked

Landsdækkende service

vi kører rundt i

hele danmark